Testprincippet er antigendetektering.

Den nye coronavirus-antigendetektion detekteres på en teststrimmel gennem bindingsreaktionen af ​​antigen og antistof, hvilket er praktisk og hurtigt, og resultatet er normalt tilgængeligt på 15-20 minutter.

For at bestemme, om virussen har invaderet den menneskelige krop, kan der anvendes tre hovedmetoder: nukleinsyretektion, antigendetektion og antistofdetektion. Både nukleinsyretektion og antigendetektion kan direkte påvise virussen. Antigendetektion detekterer hovedsageligt antigenet af virussen, nukleinsyretektion detekterer hovedsageligt genet af virussen, og antigenet er virussskallen, som lettere kan detekteres. Sammenlignet med nukleinsyretektion er antigendetektion hurtigere og mere praktisk at betjene, men på samme tid vil nøjagtigheden være lavere. Derfor kan antigendetektion anvendes til den tidlige screening af ny coronavirus -infektion, som kan hjælpe med at opdage inficerede personer så hurtigt som muligt og er mere befordrende for epidemisk forebyggelse og kontrol.
Efter opdagelsen af ​​Omicron -varianten accelererede spredningen af ​​virussen, og antallet af virusbærere fortsatte med at stige i en kort periode, hvilket øgede vanskeligheden ved epidemisk forebyggelse og kontrol. Som en supplerende metode til screening kan antigenprøvning screente mistænkte inficerede mennesker hurtigere, og beboerne kan udføre test derhjemme af sig selv, hvilket kan hjælpe med at lindre trykket fra nukleinsyretest på hospitaler. Positive antigenresultater kan bruges til tidlig triage og hurtig styring af mistanke om populationer, men det skal bemærkes, at antigen -test ikke kan erstatte nukleinsyretest, hvilket stadig er grundlaget for diagnosen ny coronavirus -infektion.